Arrangementer og kurser på Horsens Kommunes Biblioteker | Efterår 2020 - Side 30



Krop & sjæl
Gå med biblioteket
Der er ikke meget, der er lige så sundt for krop og sjæl som helt almindelig bevægelse - jeg tænker ikke på svedende løb eller prustende
kamp for at flytte bildæk...
...men bare en helt almindelig gåtur. Ud i
det grønne eller hen ad gaden eller ned i
byen, bare gå en tur.
Men det er bøger. De er det, der får dig til at
tænke eller huske, at en gåtur er, hvad der
må til. De er noget, du læser, mens du sidder ned. Men der er naturligvis også bøger,
som skal med på turen.
Bortset fra at Horsens bibliotek er usædvanligt langt og lægger en del skridt under
fødderne, så er gåture måske ikke det, man
forbinder med stedet. Men som en, der
både elsker gåture og biblioteket, kan jeg
sige, at det kan man sagtens. Biblioteket
giver ikke bare de gode grunde til at gå en
tur, men også de gode ture.
”...ærligt talt - en god gåtur kan
blive træls af at blive begloet
af en fugl, man ikke kan sætte
navn på.”
Inspiration på biblioteket
Din første gåtur burde måske være omkring
bibliotekets samling af vandretursfoldere der finder du kort og inspiration til ture og
natur i Horsens og omegn, så du måske
kan opleve noget nyt, mens du forkæler din
krop. Og så ville jeg selv anbefale en god
fuglehåndbog, måske Lars Gejls Fuglefelthåndbogen, for ærligt talt - en god gåtur
kan blive træls af at blive begloet af en fugl,
man ikke kan sætte navn på. Og der sker jo
ikke noget ved at lære lidt, mens man går.
Tag eventuelt et æsel med
En god gåtur er noget, man gør alene, ifølge Robert Louis Stevenson. Men han tog
dog selv et æsel med, da han vandrede
gennem Cevennerne. Det var så også 200
kilometer og tog ham 12 dage, og formålet var muligvis også at skabe lidt afstand
til en kærlighedsaffære, der var endt skidt
- men det blev til en smuk lille bog og en
klassiker inden for genren med titlen Vandringer med et æsel i Cevennerne.
To måder at gå tur på
Men ellers er der to måder at gå en tur på,
synes jeg: Den langsomme, hvor man nyder naturen, og den lidt hurtigere, hvor man
nyder at bruge kroppen - og den sidste
kræver altså en god lydbog i ørerne. Til det
formål har jeg installeret eReolen på min
telefon (den er jo alligevel med på alle gåture). Men så er der naturligvis forskel på,
hvordan ens tanker har det, mens man går.
Er du meditativ og holder af at fortabe dig
i dine tanker, så vil jeg foreslå Dave Goulsons bøger om det fantastiske liv, der er i
det små. Start med Humlen ved det hele,
Kærlighedsbreve til gåturen
Det var i 1879, men folk skriver stadig bøger
om, hvorfor og hvordan det er godt at gå.
Hvis du er typen, der skal overbevises, har
Bente Klarlund Pedersen skrevet Gå-bogen, hvor hun både argumenterer og inspirerer og snakker med kendte danskere
om det at gå. Men hvis du bare vil mindes
om glæden ved at sætte den ene fod foran
den anden, er det måske Erling Kagges At
gå - et skridt ad gangen eller Anna Skyggebjergs Gå tur, du skal kaste dig over. De
er begge små kærlighedsbreve til gåturen.
30

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm